Ida Engholm, forskningslektor ved Dansk Center for Designforskning er kurator for den akutuelle Pantonudstilling på den danske ambassade i Berlin. Forud for åbningen talte vi med Ida Engholm om Verner Pantons karriere og indflydelse, og om Verner Panton ville have taget digital design til sig.
(smow)blog: Det indlysende første spørgsmål er, hvor starter man når man skal kuratere en udstilling om en designer som Verner Panton?
Ida Engholm: Udgangspunktet for denne udstilling var en ung tysk kunstsamler, André Barss, og hans egen samling. Oprindeligt henvendte han sig til den danske ambassade med idéen, og senere kom jeg så ind som kurator.
(smow)blog: Men det er ikke kun Verner Pantons arbejde der er udstillet..
Ida Engholm: Nej, der er også værker fra unge danske designere. Min idé er, at vi ikke kun skal vise Pantonmøbler, men også bruge denne udstilling som en anledning til at fremvise samtidigt dansk design. I udstillingen viser vi således blandt andet møbler af danske designere som Louise Campbell, Johannes Foersom & Peter Hiort-Lorenzen, Tine Mouritsen, Boris Berlin & Poul Christiansen (Komplot design) og Busk+Hertzog.
(smow)blog: Kan ‘arven’ efter Verner Pantons arbejde spores i de unge designeres værker?
Ida Engholm: Verner Panton havde en meget innovativ tilgang til både møbelproduktion, produktions- og materialeteknologi, og denne innovative tilgang til design fortsætter bestemt med at inspirere mange nye designere i dag. De nye designere, som er med på udstillingen, er ikke direkte elever af Panton, men ligesom Panton udforsker de et organisk formsprog og deres tilgang til materialer og produktion er eksperimentel.
(smow)blog: Når man ser på Verner Pantons samlede karriere, hvad mener du så er det vigtigste værk eller den vigtigste periode?
Ida Engholm: Jeg mener at perioden 1960’erne og 70’erne er meget vigtig, fordi Panton i denne periode eksperimenterede allermest i forhold til produktionsmetoder, og fordi han satte en international dagsorden med sine innovative bidrag til popdesign.
(smow)blog: Hvis man ser på Verner Pantons karriere, kan man så se hvor og hvornår hans arbejde ændrer retning?
Ida Engholm: Ja, bestemt. Jeg synes hans værker er meget forskellige, og for at skabe et overblik over udstillingen er hans arbejde inddelt i tre perioder; “Modernisten Panton”, “Popdesigneren Panton” og “Postmodernisten Panton”. De tre afsnit viser Panton’s udvikling. I sektionen om “Modernisten Panton” vises hans første stole, blandt andet Bachelorstolen og Tivolistolen udviklet i midten af 1950erne. Med disse stole lagde Panton afstand til den danske ege- og teattræstradition, og ved sit industrielle udseende gjorde stolene op med de gængse danske idealer om håndværksmæssig finish og refererede i stedet til europæiske avantgarde indslag som f.eks. De Stijl eller Bauhaus skolen.I sektionen om Panton som “popdesigner” vises de vigtigste af hans eksperimentelle Popdesign møbler, f.eks. den berømte Panton-stol som, da den blev lanceret i 1967, var verdens første helstøbte stol i plast. I den sidste sektion, Panton som “postmodernist” vises Pantons sene møbelproduktion. Jeg mener at hans bidrag til møbeldesign er mindst interessant i den sidste periode. Man kan sige at han her både så frem og tilbage i tiden - på den ene side udviklede han nye udgaver af sine tidligste designs, mens han på den anden side eksperimenterede med nye former, motiver og alternative farver.
(smow)blog: Blandt dine egne interesseområder er både webdesign og grafisk kommunikation. Tror du Panton ville være gået over til webdesign eller grafisk design hvis han havde levet i dag?
Ida Engholm: Det kunne man sagtens forestille sig! Jeg tror han ville have været meget interesseret i digital design, og i dag kan man faktisk se at mange af hans former og farver bliver brugt i webdesign, eksempelvis er hans geometrisende tekstildesign fra starten af 1960erne blevet anvendt som dekorative og effektgivende elementer på flere websider.
(smow)blog: Et sidste spørgsmål - Hvad er dit yndlings Pantonværk?
Ida Engholm: Jeg beundrer hans Panton-stol, men jeg tror min favorit er Hjerte-stolen. Den kan ses som et af de første eksempler på popdesign, hvor det funktionelle aspekt er flyttet i baggrunden til fordel for den kommunikative dimension, der også afspejles i det billedskabende navn, Hjertestolen.
